Thursday, January 25, 2007

Nye rundviseruniformer



BILLEDTEKST 1
Operaens to faste fotomodeller, Sara Marie Buhl og Kathrine Krabbe 2.0, fremviser de nye uniformer. Der er pt ikke produceret uniformer til mandlige rundvisere, så indtil videre skal disse også gå i kjoler, hvis de vil have lov at rundvise. Flere af de mandlige rundvisere har udtrykt begejstring ved tanken.




BILLEDTEKST 2
Som det ses er der dog også mulighed for at gøre fyldest på anden vis som mandlig rundviser. Her ses Operaens skovtrold, Anders Rosenqvist, være slæbbærer for Kathrine Krabbe 2.0. Slæbbærerjobbet vil på længere sigt blive overtaget af U18-medarbejdere.

PRESSEMEDDELELSE
Til redationen
Ritzau, Politiken, Berlingske Tidende, Jyllands-Posten, EB, BT, Kristeligt Dagblad

I anledning af, at Det Kongelige Teater snart initierer rundvisninger i både et nyt skuespilhus på Kvæsthusbroen og et nyt produktionshus på Refshaleøen, har vi opgraderet uniformskonceptet for de ansatte.

Det Kongelige Teaters historie strækker sig helt tilbage til 1748. Operaafdelingen flyttede til Holmen i 2004, og nu, få år efter, er spredningen af kunstneriske og håndværksmæssige afdelinger af teateret total. Mere end 250 år sammen under samme tag på Kongens Nytorv, og nu skal vi vænne os til at have dagligdag helt forskellige steder.

For at sikre en fortsat samhørighed mellem opera, ballet, skuespil, kapel og produktionsafdeling, har vi søgt tilbage til rødderne, tilbage til, hvor det hele startede: Kongens Nytorv - Gamle Scene. Det er der, vi alle kommer fra i ånden, og det markerer vi nu helt konkret i det daglige arbejde. De medarbejdere, der har den største kundekontakt, vil fremover være iklædt en helt ny kollektion fra vores faste samarbejdspartner Matinique.

"Vi er stolte af, hvad vore designere har kreeret", siger brandingkreativ direktør fra Matinique, Martin Erik Wedell-Wedellsborg. "Vi har prøvet at kombinere det praktiske med det historiske, og lavet nogle uniformer, der rent faktisk er til at gå i, men samtidig tager os tilbage til Frederik den Femtes tid."

Det er holdet af dygtige rundvisere på Gamle Scene og Operaen, samt snart også i Skuespilhuset og Produktionshuset, der kommer til at bære de nye uniformer. Rundvisere i Operaen vil fortsat have en rødlig grundfarve i uniformen, mens Produktionshusuniformen vil være grøn. Gamle Scenes uniformer vil være grå med guldbrokader, Skuespilhusets olivengrøn.

Med venlig hilsen

Det Kongelige Teater (*)

For yderligere information, kontakt Berit Jørgensen på dennes privatnummer. Man er velkommen til at ringe på enhver tid af døgnet.









(*) Denne pressemeddelelse er en joke. Denne disclaimer tilføjet, da ikke alle fangede den. Utroligt, men sandt :-D

No comments: