Billeder fra premierefesten "Ragnarok"

Søndag d. 19. februar 2006, yeah. Fed fest efter fantastisk forestilling. Vores alle sammens Kathrine Nielsen med h blev takket i Kasper Bech Holtens underholdende tale. Kasper fortalte Kathrine, samt de øvrige 200 tilstedeværende, at når instruktøren to dage før generalprøven siger til sine assistenter "Ååååh, er det hele ikke bare ad helvede til??!" - skal man ikke tage sig til hagen, se tænksom ud og sige "hhhhhhmmmmm ...."! Dér ville han tilsyneladende have været sagt imod?

Udover det var aftenens højdepunkt for denne skribent, da Michael Christiansen efter Kaspers takketale tog over. Som MC sagde (ca.), "Kasper kan så mange ting, men takke sig selv, det kan han trods alt ikke." Det gjorde MC så til gengæld, det var smukt, applausen var stående og langvarig og Kasper blev tydeligvis rørt. Som sagt, smukt. Og hvis man har set Ringen ved man, at det også er fortjent.

Nedenfor lidt billeder fra receptionen, herunder af de tapre rundvisere, der mødte frem til socialisering og oplevelser en søndag aften. Alle foto: Thorbjørn Hein.


Sara var den først ankomne. Som det måske anes var der meget mørkt i kantinen til at begynde med. Det var vist noget med, at det skulle være hyggeligt. Da kunsterne i fyrfadslysenes skær ikke kunne se, hvad de lagde på deres tallerkener i buffeten, udløstes et ramaskrig og kort efter var der strøm i lamperne.


Nicolai Slaato, perkussionist i Det kgl. Kapel, er netop kommet op efter veloverstået, fem-en-halv times forestilling. Decideret ondskabsfuldt vælger Deres fotograf at slå til, netop som hr. Slaato har taget for sig af retterne (undskyld, Nicolai :-D)


Hihihi-hiiiiii.


Kasper begynder sin tale.


Teaterchefen har taget ordet.


SÅ bliver der klappet. Operachefen hyldes.


Den stående applaus fortsatte vel i knap et minut.


To prominente gæstebartendere, hhv. opera- og musikchef!


Katrine Baden Nielhsen, operafreak og rundviser.


Je suis tres tænksom ...


Pocahontas (bemærk smykke).


("Ja, ja, ja, Agnete, ti nu stille ..." "Smil, husk at smile")


"Hvad si'r du? Har de fjernet øllerne?! Det' BAR' IK' godt nok!"


Det er meget, meget trist ...


"Åh-hå-haha, så sagde jeg jo også til Kasper, 'nej, nej, nej, det er jo SÅDAN her ...'"


"Jeg stod bare HVAAAD, jeg mener, som om hun ik' var klar over, at jeg blev nødt til at gå skraldevejen, så! Totalt BITZ!"


Nu kan det være nok. Fotografen gør klar til at nå 66'eren og den sidste Metro. Kun én ud af to lykkedes. Fordømt. Langt til Frederiksberg fra Christianshavns Torv ...